Hvad er forskellen på en engangs- og en genopfyldelig gaspatron?

Lugten af tændt gas, den stille knitren fra brænderen og den velkendte varme, der hurtigt fylder teltet, værkstedet eller kolonihavehuset. Gas er den hurtige genvej til behagelig komfort, når stikkontakten er langt væk, eller når strømmen er dyr. Men inden du tænder for dit campingblus eller din bærbare gasvarmer, bør du stille dig selv ét enkelt - men afgørende - spørgsmål:

Skal jeg vælge en engangs­gaspatron eller en genopfyldelig gasflaske?

Ved første øjekast ligner de begge blot metalbeholdere fyldt med brændbart gas, men bag metallet gemmer sig store forskelle i pris, sikkerhed, miljøpåvirkning og ikke mindst brugervenlighed. Vælger du forkert, kan det blive dyrere - eller koldere - end nødvendigt.

I denne artikel guider Gasvarmeovn.dk dig gennem junglen af skruetyper, bajonetkoplinger, regulatorer og gasblandinger. Når du har læst med, har du det fulde overblik og kan træffe det rigtige valg til din gasvarmeovn, uanset om du kun skal have en enkelt weekendtur overstået, eller om du vil holde vinterhytten lun hele sæsonen.

Klar til at blive gas-ekspert? Så læs med herunder!

Hvad mener vi med engangs- og genopfyldelig gaspatron?

Når vi taler om “gaspatroner”, skelner vi grundlæggende mellem engangsbeholdere og genopfyldelige flasker. Engangspatroner er små, lukkede dåser, som er fabriksfyldt med gas og kasseres, når de er tomme - de er ikke beregnet til påfyldning igen. Genopfyldelige flasker derimod er robuste stål- eller kompositbeholdere med ventil, som kan fyldes på ny adskillige gange og ofte indleveres til ombytning eller inspektion.

De mest udbredte engangs­typer er:

• EN417-skruetyper (typisk 100-500 g butan/propan-blanding med gevind).
• 190 g gennemstiks­patroner (prikkes af apparatet ved montering).
• 220 g bajonet/CP250-dåser (klik- eller skyde­fatning, ofte kaldet “spraydåser”).

I den genopfyldelige ende finder vi LPG-flasker på 2, 5, 8 eller 10/11 kg, som tilsluttes via en regulator - enten 30 mbar lavtryk til de fleste bærbare gasvarmeovne eller højtryk (2 bar) til visse specialapparater. Disse flasker er fremstillet til gentagen brug, og gasleverandøren sørger for trykprøvning og lovpligtige inspektioner.

Hvilken løsning der er smartest, afhænger af anvendelsen: campingblus og små bordvarmere kører ofte bedst på lette engangspatroner, mens større mobile varmeapparater - fx terrassevarmere eller kraftige gasvarmeovne - som regel får en mere stabil og økonomisk drift på genopfyldelige flasker. Skal du i gang, kan du med fordel lave en hurtig tjekliste over forbrug, vægt, pris og tilgængelighed (og ja, selvom det ikke har noget med gas at gøre, kan det være lige så praktisk som en guide til at nulstille SMC på din MacBook - nogle ting er bare rare at få helt på plads fra starten!).

Tekniske forskelle: konstruktion, tilslutning, gas og sikkerhed

Engangspatroner er typisk ­fremstillet af tynd stålplade og forseglet på fabrikken. De fås i tre hovedtyper: skruetyper (7/16" gevind, kendt fra EN417-standarden), bayonet/CP250-dåser med to slidser, samt gennemstiks-patroner på 190 g, hvor et nålehoved perforerer toppen. Fælles for dem er, at brænderen kobles direkte på patronen uden ekstern regulator; gassen leveres ved det interne damptryk (ca. 1,5-6 bar afhængigt af temperatur og blanding). De genopfyldelige LPG-flasker på 2-11 kg er derimod bygget af kraftigt stål eller komposit, forsynet med en stophane og kræver altid en særskilt regulator (30 eller 37 mbar til varmeovne). Ventilen tillader påfyldning, tæthedsprøvning og udskiftning af pakning, og flasken gennemgår lovpligtige periodiske trykprøvninger. Derfor må engangspatroner aldrig genopfyldes, mens genopfyldelige beholdere kun må fyldes af godkendte fyldestationer, som samtidig inspicerer flasken.

Gasindhold og sikkerhed varierer også: de små patroner indeholder oftest rene butan- eller isobutan/blandinger (fordamper først > +0 °C), hvorimod de større flasker kan fås med ren propan, der fordamper helt ned til −40 °C. Det giver markant bedre vinterydelse. Samtidig er arbejdstrykket for propan højere, hvilket stiller krav til regulator og slange. For at minimere risici bør du følge disse punkter:

1. Kontrollér altid, at gevind, o-ringe og pakflader er rene og ubeskadigede inden tilslutning.
2. Brug sæbevand eller lækagespray til tæthedstest - aldrig åben flamme.
3. Transportér patroner stående, køligt og væk fra direkte sol; LPG-flasker skal desuden fastspændes og placeres ventilsiden opad.
4. Opbevar aldrig gasbeholdere under terrænniveau (kælderrum) - butan/propan er tungere end luft og kan samle sig.
5. Udskift slanger efter fabrikantens anbefaling (typisk hvert 3.-5. år) og anvend kun godkendte regulatorer.

Økonomi og miljø: driftsomkostninger, affald og tilgængelighed

Små engangspatroner er bekvemme, men de koster dyrt i drift: En EN417-skruepatron på 230 g koster typisk 35-45 kr., svarende til 150-190 kr./kg. Med et energiindhold på ca. 12,8 kWh/kg giver det en kilowatt­timepris på cirka 12-15 kr./kWh. Til sammenligning koster en genopfyldelig 5 kg LPG-flaske omkring 120-150 kr. for en ombytning (24-30 kr./kg) og lander derfor på 2-3 kr./kWh. Dertil kommer startomkostninger på 200-400 kr. til regulator, slange og lyn­kobling, mens engangspatronen oftest skrues direkte på apparatet.

• Pris pr. kg gas: Engangspatroner 90-190 kr.  |  Flasker 20-35 kr.
• Pris pr. time (1500 W varmeblus): Engangspatron ≈ 18-22 kr.  |  Flaske ≈ 3-4 kr.
• Indkøbssteder: Patroner i supermarkeder og outdoor­butikker; flasker hos byggemarkeder, servicestationer og campingpladser.

På miljøsiden genererer en enkelt 230 g stålpatron ca. 150 g metalskrot efter forbrænding - og en typisk weekendtur kan let bruge 4-6 stk. Affaldsmængden er derfor markant højere end ved en genopfyldelig flaske, der kan cirkulere i 10-20 år og kun kræver inspektion hvert 5. eller 10. år. Engangspatroner kan ganske vist afleveres som metal­emballage, men både produktion og transport pr. energienhed udleder mere CO₂. Refill-flasker har til gengæld højere vægt og fylder mere, så de er mindre mobile og kan være sværere at bytte i yderområder uden for sæson.

• Logistik: Engangspatron = let at pakke i rygsækken; flaske = kræver bil/klapvogn.
• CO₂-aftryk: Patron ≈ 5-6× højere pr. kWh sammenlignet med flaske.
• Genanvendelse: Patroner skal perforeres/tømmes helt før metalsortering; flasker indgår i retur- og sikkerheds­systemer.
• Har du brug for flere tips om energibesparelse og korrekt affaldssortering, kan du finde en nyttig guide hos IT Forum Danmark - din hjælpende hånd på nettet.

Hvad skal du vælge til din gasvarmeovn?

Valget mellem engangs- og genopfyldelig gas afhænger først og fremmest af hvor længe, hvor og under hvilke temperaturer din gasvarmeovn skal køre. Skal du blot have lidt hurtig komfortvarme i forteltet, på fisketuren eller i kolonihaven et par aftener, er de små EN417-skruedåser eller 220 g bajonetdåser lette at pakke og skifte. Planlægger du derimod mange timers daglig opvarmning i campingvognen, værkstedet eller som nødforsyning hjemme, vil en 5-11 kg LPG-flaske hurtigt blive den billigste og mest praktiske løsning - især når frosten bider, hvor propanholdige flasker fungerer markant bedre end butan-baserede patroner.

Nedenfor finder du en hurtig tommelfingerregel, der kan guide dig:

• Kortvarig & ultramobil brug (1-2 timer pr. dag, sommer/efterår) - vælg engangspatron; minimal vægt og ingen ekstra udstyr.
• Mellemforbrug (3-6 timer pr. dag, forår/efterår) - overvej 2-3 kg genopfyldelig flaske; kræver regulator men reducerer gaspris og affald.
• Længerevarende eller stationær drift (7+ timer, vinter) - gå efter 5-11 kg stål- eller kompositflaske med propan; sikrer stabilt tryk ved lave temperaturer.
• Indendørs i små rum - uanset beholdertype: Brug kun ovne med ODS, sørg for gennemtræk og installer CO-alarm.
• Plads- og vægtbegrænsning (vandret rygsæk/kajak) - vælg 190 g gennemstiks- eller 220 g bajonetpatroner; billigere brænderhoveder, men husk ekstra patroner.

Før du køber, gå tjeklisten igennem:

• Kompatibilitet: Tilslutning (skrue, bajonet, gennemstik eller POL/Click-on) skal passe til ovnen; regulatortryk (typisk 30 mbar i DK) skal være korrekt.
• Sikker opbevaring: Patroner og flasker skal stå oprejst, køligt og ventileret; transportér aldrig løse patroner sammen med skarpe genstande.
• Vedligeholdelse: Tjek slanger og regulator årligt; udskift dem ved revner eller rust. Engangspatroner må ikke genopfyldes, og genopfyldelige flasker skal trykprøves som angivet.
• Lokale regler: Følg producentens anvisninger og gældende danske forskrifter (Gasreglementet, DS/EN-standarder) for fyldning, brug indendørs og ventilation.